K-vitaminindsprøjtning tilbydes alle nyfødte umiddelbart efter fødslen. Som med alle indgreb og tilbud er det en god idé, at tilegne dig grundig information og kende til alternativerne før du beslutter dig for at tage imod tilbudet eller ej.

Om K-vitamin
K’et står for koagulering, det vil sige blodets evne til at størkne. Det anbefalede daglige behov er 75 microgram for kvinder – dog kendes det præcise behov for K-vitamin faktisk ikke. K-vitaminmangel er sjælden.

K-vitamin findes i tre former:

  • K1 – fylloquinon – findes i grønne grøntsager som kål, broccoli og avocado
  • K2 – menaquinon – dannes normalt i en sund tarmflora*
  • K3 – phytomenadion – syntetisk K1 som gives i indsprøjtningen**

* obs! ved tarmlidelser, dårlig fedtfordøjelse og efter længerevarende bredspektret antibiotikabehandling (se længere nede i indlægget).

**Præparatet hedder Konakion og fås også i dråbeform.

Uoverensstemmelse mellem tilbud og behov
Nyfødte tilbydes K-vitaminindsprøjtningen umiddelbart efter fødslen, fordi de fødes uden tarmbakterier, bakterierne opformeres først i løbet af nogle dage. Først herefter, når tarmfloraen er opformeret, er den nyfødte i stand til at danne K2.

Har du for lidt K-vitamin i blodet, er der risiko for at dit barn i forbindelse med fødslen kan få indre blødninger. De indre blødninger kan opstå fordi blodet, på grund af det manglende K-vitamin, ikke er i stand til at koagulere. Risikoen er størst for præmature, dvs. børn født før 37. graviditetsuge.

Det som er bemærkelsesværdigt er, at det er K3 – den syntetiske form af K1 – der gives, når grunden er manglende evne til at danne K2. I min verden er denne diskrepans værd at have med i sine overvejelser, og det er nødvendigt at sætte sig godt ind i alternativerne.

Alternativer til K-vitaminindsprøjtning
Ønsker du ikke at dit barn skal injiceres umiddelbart efter fødslen, findes der naturligvis andre muligheder.

Sørg for at have en sund tarmflora under graviditeten

  • skær ned på alle de hårde hvidevarer: sukker, hvidt mel og mælk
  • spis groft og godt med grønne grøntsager
  • tyg din mad grundigt og spis i fred og ro
  • dyrk motion
  • drik ca. 2 l vand om dagen – optimalt adskilt 30 min fra måltider
  • tag gerne probiotika, mælkesyrebakterier, som stimulerer den gode tarmflora
  • tag kosttilskud som indeholder k-vitamin

Ved tarmlidelse, dårlig fedtfordøjelse, efter bredspektret antibiotikabehandling og indtag af blodfortyndende medicin.
Her vil tarmfloraen i de fleste tilfælde komme ud af balance og det kan føre til K-vitaminmangel. Du kan få vished gennem en blodprøve. Konstateres K-vitaminmangel kan du få det som injektion i ugerne inden fødslen, på den måde får baby det gennem blodet.

K-vitamin i dråbeform
Vil du gerne have, at dit barn får K-vitamin på anden vis end ved injektion, så kan du købe det i dråbeform til oralt brug. Det hedder Konakion og, med en recept fra din egen læge, kan du bestille det på  Skanderborg Apotek – det eneste apotek i Danmark der fører det.

K-vitamindråberne doseres således:
Giv baby 2 dråber indenfor de første 2 timer efter fødslen.
Herefter giver du baby 1 dråbe pr uge i de første 3 måneder efter fødslen.

Tilføj dine ønsker i fødselsplanen

Ønsker du ikke K-vitaminindsprøjtningen så skriv det i din fødselsplan. Bed også din konsultationsjordemoder skrive det i vandrejournalen. Indsprøjtningen gives som sagt umiddelbart efter fødslen, og her har dit barn krav på din fulde opmærksomhed. Det er ikke det rette tidspunkt at skulle huske at takke nej til sprøjten.