.

.

.

.

.

Hvem er vi?

Vi er dedikerede fagfolk som brænder for, at du føler dig tryg, hørt og mødt under din graviditet, fødsel og postpartum periode. Vi ser fødslen som en livstransformerende begivenhed du, din baby og din partner vil huske resten af ​​jeres liv.

Som fødselshjælpere støtter vi dig og din partner i jeres valg og bevidner jeres helt unikke oplevelse som hverken har været før og aldrig vil ske igen. Vi ærer hver eneste unikke rejse vi bevidner, og vi holder rum, deler og støtter med viden, erfaring og intuition både som doulaer og som undervisere.

Måden hvorpå vi bæres, næres og fødes danner grundlaget for hvordan vi forholder os til livet, andre og os selv. Vi værner om respekten og værdigheden omkring graviditet, fødsel og forældreskab; de unikke øjeblikke hvor vi værdsætter, forbereder, giver plads til og er nærværende med det som fylder i os
– for os er det her magien ligger!

Som forhenværende folkeskolelærere, brænder vi for at videreformidle viden om alle de muligheder som åbner sig for dig når du er gravid, fødende og nybagt mor og for, at hjælpe dig og din partner til, at opnå en tryg og mindeværdig fødselsoplevelse I ikke vil fortryde. Vi tilbyder fødselsforberedelse og professionel fødselshjælp af høj kvalitet baseret på et solidt holistisk og evidensbaseret fundament. Tilsammen har vi over 20 års erfaring som doulaer, birthkeepers og undervisere.

Karina Isolde

Ambassadør for trygge fødselsoplevelser, fødselsnørd og medstifter af Copenhagen Doulas. Jeg tror på, at evnen til at føde ligger dybt forankret i enhver kvinde og jeg ved, at langt de fleste kvinder, med den rette støtte, kan føde af sig selv og uden indgreb. Det forudsætter naturligvis, at du er tryg, stoler på og har tillid til din egen krop. Denne tro på og tillid til din intelligente krop er ganske essentiel at få kontakt til, og jeg elsker at være med til at skabe rammerne for at endnu flere kvinder finder modet og lysten til at bringe deres børn trygt, værdigt og kærligt til verden. Jeg er certificeret fødselscoach, doula og kostvejleder, mor til to skønne børn som er født i 2003 og 2005 og forhenværende folkeskolelærer.

Uddannelse
Certificeret Fødselscoach 2007
Certificeret Doula 2011
Certificeret kostvejleder 2011
Jordemoderstuderende 2021-2025

Louise Timm

Jeg er dedikeret doula og medstifter af Copenhagen Doulas og passioneret gravid- og efterfødselsyogalærer. Jeg brænder for at uddanne gravide til at opnå en større forståelse af deres kroppes fulde potentiale, hvordan man kan bruge simple men effektive åndedræts-
teknikker og stillinger som kan føre til lettere fødselsoplevelser. Jeg bor i København med min mand og to skønne drenge som er født i 2010 og 2013. Jeg ønsker, at du som gravid oplever glæde i løbet af både graviditeten, fødslen og efterfødselsperioden. Udover at være doula har jeg også MammaYoga.dk – et hyggeligt jordnært yogastudie, hvor jeg underviser gravid- og efterfødselsyoga – også på engelsk. Og så elsker jeg et morgendyp i havet.

Uddannelse
Certificeret yogalærer 2006
Certificeret gravidyogalærer 2011
Certificeret efterfødselsyogalærer 2012
Certificeret doula 2014