Da du blev født kom du da ud i en oxytocinrus eller i en medicinrus? gennem fødselskanalen eller maveskindet? med hovedet først eller måske med numsen? havde du travlt eller tog du dig god tid?
Uanset hvordan du kom til verden afhang de efterladte spor i høj grad af hvordan din mor og du oplevede forløbet. Følte din mor sig tryg, støttet og hørt undervejs eller var hun bekymret eller måske endda bange?
Hvordan babyer kommer til verden og modtages skaber fundamentet for deres tryghedsfornemmelse, selvværdsfølelse og tilhørsforhold – og dermed deres evne til at indgå i sunde forhold baseret på kærlighed, empati og tillid.
Det lyder måske vildt, ikke desto mindre er det sådan det forholder sig.
kilde: devata.co.uk
Min egen fødsel
Min mor var bange gennem det meste af graviditeten og rædselsslagen under selve fødslen. Faktisk troede min mor ikke det kunne lade sig gøre at få mig ud og var sikker på, at hun ikke ville overleve i de tre dage jeg var undervejs.
Som alle andre babyer var jeg et sensitivt, følende, bevidst og huskende menneske hvis hjerne endnu ikke havde udviklet evnen til at rationalisere, tolke og evaluere. Fordi jeg, som alle andre babyer, endnu ikke havde udviklet dette ‘filter’ til at sortere indtryk og oplevelser, absorberede jeg alt det min mor oplevede.
Meget af dette tog jeg med mig videre i livet og derfor har en stor del af mit liv da også været præget af utryghed, angst og manglende tillid til både mig selv og andre.
Min overbevisning om fødsel var, at det var noget farligt noget – det havde jeg jo oplevet på min egen krop.
Og min mor gjorde det selvfølgelig så godt som hun overhovedet kunne ud fra de forudsætninger hun havde.
Nye forudsætninger
Et af vendepunkterne for mig var, da jeg blev gravid første gang. Heldigvis er jeg temmelig stædig af natur, og jeg satte mig for, at skabe en anden og bedre oplevelse for mit barn.
Det betød, at jeg måtte tilegne mig nye forudsætninger og det krævede grundig forberedelse.
Jeg var nødt til at kende til min krops formåen, vide mere om Moder Naturs hensigt med fødslen, lære hvordan jeg bedst muligt kunne håndtere den udfordrende oplevelse jeg og mit barn stod overfor og ikke mindst hvad jeg selv og min kæreste kunne gøre for at facilitere et trygt og naturligt fødselsforløb. Og det krævede mod og hårdt arbejde at blive klar.
Arbejdet bar frugt og det blev en fantastisk oplevelse hvor jeg undervejs både nåede at føle mig som Moder Jord, svinge hofterne til Bob Marley, møde muren, opleve intimiteten og tilknytningen til mit barn, føle angst, have tillid til at min kæreste var der for mig og opdage at jeg, uanset hvordan det føltes, godt kunne rumme det.
Shit jeg var stolt og fik dyb respekt for min krop og dens mageløse kræfter.
Hvilke spor ønsker du at efterlade?
Uanset hvad du har med dig i bagagen er det muligt at tilegne dig nye forudsætninger og skabe en (endnu) bedre historie.
Det kræver hårdt arbejde, mod og selvransagelse at forberede en tryg og respektfuld fødselsoplevelse for dig og dit barn. Til gengæld er det alle anstrengelserne værd og efterlader spor du og dit barn kan følge resten af livet!
Kærligst,
Karina Isolde